Praktisk info

Gratis messedage

Fagmessen Lærfest er gratis, og det gælder både indgang, udstilling, oplæg, forlagskurser, studieture og de øvrige events. Kun det særlige arrangement for skoleledelser koster penge. Forplejning og parkering står du selv for... 

Når du ankommer til Lærfest, skal du registreres. Du kan selv registrere dig forud for messedagene her og printe din billet hjemmefra, så du hurtigt kommer ind på messen. Du kan også vise billetten på SmartPhone; i så fald får du en navnløs billet, så det er tydeligt, at du er besøgende på Lærfest. 

Er du ikke registreret på forhånd, klarer vi både dét og print af billet ved indgangen. 


Officiel åbning

Onsdag kl. 9.30 åbnes Lærfest officielt af Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA UC og en af landets førende eksperter i folkeskolen. Andreas åbner messen fra Scenen i Kongressalen.  


Oplæg 

Lærfest Aarhus tilbyder 60 oplæg fordelt på begge dage. Pladserne til oplæggene tildeles efter først til mølle-princippet. Læs om oplæg her


Kurser 

Hver dag afholder vi tre forlagskurser á halvanden time. Det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser, kræver kurserne tilmelding. Du melder dig sammen med din registrering. Læs om kurserne her 


Forplejning 

Maden på messen er for din egen regning. Der er mulighed for at benytte caféerne og restauranterne i Aarhus Congress Center og i Musikhuset i løbet af dagen. 


Gratis garderobe 

Du kan nemt få meget at slæbe på, når du går rundt i udstillingen, så tasker og overtøj kan med fordel afleveres i garderoben. Der er gratis garderobe i kælderen ved Kongressalen. 

 

 

Corona-situationen

Vi forholder os til de eventuelle udmeldinger og restriktioner, der måtte være, når messen løber af stablen - og retter os naturligvis efter de til den tid gældende retningslinjer. 

Transport og ankomst

Musikhuset og Aarhus Congress Center ligger side om side midt i Aarhus’ centrum, blot 5-10 minutters gang fra banegården og rutebilstationen. Der er indgang fra Musikhusets hovedindgang og fra begge ender af Aarhus Congress Center: fra Frederiks Allé/Margrethepladsen og fra Sonnesgade/Godsbanen. 


Parkering 

I P-kælderen og på pladsen foran Radisson Blu, er et kamerasystem, som automatisk starter og stopper din parkering. På disse områder bliver din nummerplade aflæst ved indkørsel. Din parkering startes automatisk, og du skal ikke gøre yderligere ved ankomsten.

I løbet af messen kan I købe en voucher med en rabatkode i messecaferne i Kongressalen og på balkon. På hotellets tablets, som står centrale steder på messen (eller via QR-kode/mærkater, som hænger på rundt på messen), indtastes koden og bilens registreringsnummer. NB Det er vigtigt, at du modtager en bekræftelsen på din parkering på din mail eller som sms. 

Inden du forlader pladsen igen, skal du altså registrere nummerplade samt den kode, som er på voucheren.

En Voucher kan kun benyttes til én udkørsel - og sælges i messecafeerne (Kongressal og Balkon) til 100 kr.

Hvis I kun skal parkere i kortere tid, er det billigere at betale pr. time i automaterne på parkeringsanlægget (22 kr. pr. time)

 

Tre messeområder 

Lærfests mange tilbud er fordelt på tre områder. Den store udstilling af læremidler er placeret i Aarhus Congress Center. Der er spændende stande inde i selve Kongressalen, på dens balkon og i arkaden lige udenfor.  

Den anden del af messen finder du i det smukke Musikhus. Her kan du opleve spændende aktører med legende læringsmiljøer, og du kan overvære de større keynotespeakere i Musikhusets Lille Sal.  

Om onsdagen danner Musikhuset rammer for et særligt spor målrettet ledere, og om torsdagen er det Fagbladet Folkeskolen, der inviterer på spændende oplæg og dagsaktuelle debatter.

Midt imellem de to udstillerområder inde i Aarhus Congress Center ligger Hotel Radisson Blu, hvor en lang række af oplæggene finder sted.