Ledelsesspor

Rummelig skole - Rummelig ledelse?
Balancekunst mellem handling og visioner

Velfærdsledelse. Adfærdsledelse. Forandringsledelse. Frisættende ledelse. Ledelse-tæt-på …
Visionerne er mange, kravene store og intensionerne gode - men hvordan ser skolelederopgaven i dagens bredtfavnende skole ud i praksis?

Få inspiration og input, bliv udfordret og oplyst, og tag både stof til eftertanke og et godt grin med hjem, når vi som en del af Lærfest Aarhus inviterer skoleledere med til en dag med lederopgaven i den rummelige skole anno 2022 i fokus.

Dagen forløber som et selvstændigt konferencespor under fagmessen Lærfest Aarhus.

 

Praktisk om dagen

- Tid: Onsdag den 27. april 2022, kl. 9-16

- Sted: Lille Sal i Musikhuset, Aarhus

- Pris: 1000,- + moms inkl. frokost og kaffe

Program

Kl. 9.00 - 10.00 - Den rummelige skole

Oplæg ved forfatter, foredragsholder og konsulent Rasmus Alenkær
Hvilke krav og forventninger er der til den rummelige skole? Hvordan sætter det spor blandt elever, lærer og ledelse.
Er mellemformer et muligt svar på nogen af udfordringerne?

Kl. 10.00 - 10.20 - Pause
Kl. 10.20 - 11.50 - Mellem handling og visioner

Paneldebat med deltagere der repræsenterer de vigtigste interessenter i og omkring skoleverdenen
Moderator: DR journalist Line Gertsen

Debatten giver et billede af de forskellige interessenters forestillinger og ønsker og dermed tegner den et billede af ledernes handlefelt. 

Paneldeltagerne er:

  • Andreas Rasch Christensen (Forskning- og udviklingschef i VIA)
  • Simon Hempel Jørgensen (Skoleleder)
  • Stefan Møller Christiansen (Børn og unge chef Aarhus Kommune)
  • Dorthe Ryom Fisker (Formand for DLF Aarhus)
  • Cecilie Harrits (Lokalformand i Aarhus i landsforeningen Skole og forældre)
  • Mehdi Owliaie (Leder af Det Nationale Autismeinstitut, under Landsforeningen Autisme)

Kl. 11.50 - 12.30 - Frokost
Kl. 12.30 - 13.30 - Messeudstilling

Besøg messens store udstilling med mere end 100 stande, hvor undervisningsforlag og andre producenter af læremidler og resurser til undervisningen udstiller i Kongressalen i Aarhus Congress Center.

Kl. 13.30-14.30 - Lederopgaven anno 2022 i den rummelige skole

Oplæg ved forfatter, foredragsholder og forsker på CBS Justine Grønbæk Pors

De senere års reformer har skabt et komplekst landskab af modsatrettede krav og forventninger til skoleledelse. For at kunne skabe en rummelig skole må lederen kunne forstå og navigere i disse. Oplægget identificerer de dilemmaer som skoleledere står i hver dag og åbner en diskussion af, hvordan man kan lede midt i dem.

Justine Grønbæk Pors forsker i hvordan forandringer i den offentlige sektor ændrer betingelser for ledelse.

 

Kl. 14.30-15.00 - Pause
Kl. 15.00-16.00 - Det kan ikke gå galt

Oplæg for alle messebesøgende ved Tv- og radiovært Anders Lund Madsen.

Få opskriften på, hvorledes man kan leve et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer.